Uddrag fra artikel i Politiken den 21 januar 2023 om smerter i bindevævet:

Måske har du aldrig tænkt på dit bindevæv.

Måske har du konstateret, at det er noget, der bliver talt om rundtomkring for tiden, men ikke helt fattet, hvad det er.

Måske er du en af dem, der er begyndt at træne det bevidst for at få bindevævet til at virke optimalt i kroppen.

Uanset hvad, vil du sandsynligvis kunne lære noget nyt, så hæng på.

For ikke så længe siden blev den del af bindevævet, som består af sener, ledbånd, hinder og andre samlende strukturer, ikke regnet for andet end et ubetydeligt indpakningsmateriale, der omsluttede forskellige dele af et menneskes krop. Godt nok anerkendte man efterhånden, at hvis den type bindevæv ikke fandtes, ville vores knogler, muskler og vitale organer ligge som en rodebunke på jorden i stedet for at være bundet sammen og støttet på kryds og tværs af bindevæv.

Men man havde ikke blik for, at bindevævets funktion er langt mere omsiggribende.

Bindevæv er nemlig ikke blot den struktur, der holder os i facon fra isse til tå og forgrener sig som en slags indvendig, elastisk Spider-Man-dragt. Den nyeste forskning viser, at det har afgørende betydning for vores sundhed og velbefindende, hvordan vores bindevæv har det.

»Smerter rundtom i kroppen stammer ofte fra bindevævet i de forskellige strukturer, som bindevævet kan udgøres af«, forklarer professor i idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital Michael Kjær.

Han har gennem 20 år forsket intensivt i bindevævets rolle i kroppen og er dermed en pioner inden for feltet, der først inden for de seneste få år har skabt interesse i bredere kredse.

»Det gælder om at stimulere bindevævet via bevægelse, så det bliver smidigt og væskefyldt – når vævet bevæges, suger det vand til sig og bliver dejlig elastisk. Eftergiveligt bindevæv modvirker smerter og stivhed«.