Lær din krop at kende indefra og få:
• En sund ryg og naturlig kropsholdning
• Stærke og stabile muskler
• Glæde og indre ro
I Pilates er du fokuseret på at lære at bruge primært de inderste muskler i maven og hele core. Du bliver guidet til at lære, på hvilken måde du får spændt helt specifikke muskler, så du opnår stabilitet og styrke. Det er især hjælpsomt ved en svag ryg.
Vi har brug for en god og naturlig kropsholdning, når vi sidder, går og løber. Vi har også brug for stærke stabile muskler og stabilitet omkring vores rygsøjle, især når vi løfter, skubber og trækker. Alt sammen så kroppen kan fungere optimalt med de belastninger vi udsætter den for, også hvis vi har et stillesiddende job, hvor vi "falder sammen".
Pilates er en fantastisk teknik til at opnå dette.
Pilates er en god måde at bygge en "god bund" op, så man bliver bedre til andre sportsgrene. Grunden hertil er, at vi arbejder med de inderste muskelgrupper, der stabiliserer vores krop.
Pilates er en rolig og kontrolleret træningsform, der foregår uden sko på en træningsmåtte. Det handler om bevidst at mærke, hvilke muskler du spænder og arbejder med, mens du laver øvelserne, så din kropsbevisthed bliver øget.