Yoga retreat på Samsø

5 dage, datoer kommer senere, (kontakt mig gerne)

Når man laver yoga flere dage i træk, vil man opleve hvordan kroppen "giver sig" og bliver lettere, ofte med en følelse af ro og fornyet energi og styrke.
For mig bliver det så til ren nydelse at lave yoga, og den oplevelse vil jeg gerne dele med jer på dette retreat over 5 dage på smukke Samsø! 

Dagene vil blive en blanding af yoga, gåture, stilletid og hyggeligt samvær. Det er ingen forudsætning at du har lavet yoga før - eller at du har gået hos mig!
Sidste år afholdt vi et retreat i Spanien - du kan læse en deltagers oplevelse af det her!

Om stedet

Samsø er en dejlig ø, følelsen af ro og fred sænker sig altid i mig allerede på færgen.
Så jeg glæder mig til at byde jer velkommen til dette skønne sted!

Retreat-centeret ligger i nær af Besser, og har til huse i en gammel renoveret trelænget gård.
Der er 10 værelser (6 db og 4 enkelt) – 16 sovepladser ialt.
Meditationssal er på 100 m2 med meditationspuder, yoga-måtter og alt, hvad vi skal bruge.
Og så er der en smuk gammel have med mange fine og forskellige haverum, hvor vi kan gå ud og lave Yoga, hvis vejret tillader det.
Desuden en spiselig skovhave på 2.500 m2 – designet efter permakultur-principper. Mange spændende frugter, nødder, bær, blomster og flerårige grøntsager. Vi er blevet lovet en rundtur af vores søde vært!
Og så er Samsøs åbne landskab lige uden for døren – høje himler, hav, marker og strande.

Se billederne nederst på siden her.
 

Undervisningen

Vi regner med at starte dagen med yoga, hvor vi laver bl.a. solhilsner og varmer op til en ny dag.
Der vil yderligere være to-timers undervisningsforløb i løbet af dagen, hvilket giver os mulighed for at gå dybere ind i de enkelte øvelser og få tid til en kort meditation. Vi vil også få mulighed for at dele vores oplevelser om øvelserne med hinanden og snakke om, hvordan vi oplever dem.
Aftenundervisningen vil fortrinsvis være strækøvelser og en længere afspænding inden vi siger godnat.
Herefter vil vi være i stilhed indtil næste morgen, hvor vi starter med vores Yoga.
Dette opleves af mange befriende, at kunne trække sig tilbage uden at føle sig forpligtet til at være social.

Derudover vil der være en daglig gåtur, der nogle af dagene vil foregå i stilhed, så vi har mulighed for at komme dybere ind i nærvær og indre stilhed. Og endelig vil der i løbet af dagen være pauser, hvor man kan slappe af eller gå en tur, sidde i haven enten alene eller i selskab med andre, som man nu har lyst til.

Maden

Maden vil være let og fortrinsvis vegetarisk. Giv os besked, hvis der er noget du ikke tåler.
Vi sætter te, kaffe og frugt frem ca kl 15, så man kan få en snack, hvis man her lyst.

Som deltager vil du blive bedt om at hjælpe til med at rydde af og vaske op efter måltiderne.
Og hjælpe en halv times tid i køkkenet ca to gange efter behov.
Vi laver en liste, du kan skrive dig på.

Dagsprogram

Vi regner med at dagsprogrammet vil se sådan her ud, men det kan ændre sig. I får det endelige program, inden vi tager afsted.

kl 8.00 - 8.30 Aktiv yoga
kl 9.00 - 10.00 Morgenmad 
kl 11.00 - 13.00 Gåtur
kl. 13.00 - 14.00  Frokost 
kl. 14.00 - 16.00  Pause 
kl. 16.00 - 18.00   Yoga 
kl. 18.30 - 19.30 Aftensmad 
kl. 20.30 - 22.00  Yoga m. afspænding 
     


Pris:

4.800 kr. alt inklusivt, pånær færgebilletten til og fra Samsø (ca 100 kr. t/r)

 

Er du interesseret?

Kontakt mig hvis du ønsker at tilmelde dig - eller hvis du har spørgsmål!
Du er endelig tilmeldt, når du har indbetalt et depositum på 1.200 kr.

Kærlig hilsen og Namaste!
Sohan

Tlf / SMS: 25 85 02 80